Side 1 af 1

Beskær/formindsk et billede

: 05 okt 2020 17:52
af PELP
Det er ofte ønskeligt, at det billede man vil bruge i KKC-Forum skal gøres mindre i forhold til originalen, som med dagens moderne digitale kameraer ofte har en anseelig størrelse. Største størrelse fro billeder i KKC-Forum er generelt 4000 x 3000 pixel, medens et billede i en signatur ikke bør være meget over 90 - 100 pixels høj og måske 300 - 400 pixels bred. En Avatar må højst være 160 x 150 pixels. Til sammenligning tager mit eget 20mp kamera billeder som er 5472 x 3648 store. Derfor denne vejledning som indeholder to muligheder for at gøre et billede mindre:

Beskæring hvor man fjerner en overflødig del af billedet.
Formindskelse hvor man ændrer opløsningen så billedet bliver mindre.

I denne vejledning bruger vi en Windows app der hedder Paint 3D. Den ligger på de fleste Windows PCer, og har man den ikke, så kan man downloade den ganske gratis fra Microsoft Store. Andre apps fungerer efter samme princip selv om skærmbillederne naturligvis ikke vil være de samme. Men fremgangsmåden er i de fleste tilfælde den samme.

Vi starter med at åbne appen på PCen. Det kan gøres på flere måder, men den enkleste er at skrive "Paint" i søgefeltet. Så dukker der to valgmuligheder op. "Paint" (som kan det samme) og "Paint 3D". Her vælger du Paint 3D.

Når du har åbnet programmet (appen) trykker du på "Menu"
Beskær_formindsk_1.png
Nu åbner et menu billede, og hvis der ikke allerede står "Åbn" i højre felt, så vælger du "Åbn" ude til venstre. Herefter vælger du "Gennemse filer"
Beskær_formindsk_2.png
Nu åbner din stifinder hvor du skal navigere frem til det billede du vil bruge, og så vælger du det så billedets navn står i det viste felt, og så klikker du på "Åbn" Jeg har valgt et billede af en flyvende rovfugl hvor der er masser af tom himmel uden om det egentlige motiv.
Beskær_formindsk_3.png
Når du har klikket "Åbn" viser dit billede sig i redigerings feltet i Paint 3D appen. Nu skal du arbejde med den, og det første vi gør er at beskære den, så meget af det overflødige himmel bliver skåret fra. Klik først på menu feltet "Marker". Flyt så din markør til et punkt over og til venstre for hovedmotivet. Hold venstre museknap nede og træk nu markøren ned til under og til højre for motivet. Slip museknappen. Nu har du tegnet en firkant rundt om motivet. Er du tilfreds med placering og størrelse går du videre. Ellers tryk på "ESC" og prøv igen.
Beskær_formindsk_4.png
Når du er tilfreds klikker du på "Beskær", og nu er dit billed beskåret til kun at omfatte det der var inden for firkanten du tegnede.
Beskær_formindsk_5.png
Hvis du skal bruge dit billede i et indlæg i KKC-Forum er det nu klar til at blive gemt, og så kan du springe "Formindsk" delen over. Men skal den bruges som Avatar er den stadig alt for stor. Så nu skal den formindskes.
Nu skal du først klikke på "Lærred" i menu linien. Så skal du sikre dig, at "Vis lærred" er valgt såvel som "Lås højde-bredde forhold" og "Tilpas størrelse med lærred".
Beskær_formindsk_6.png
Så ændrer du størrelsen ved at ændre pixel antal. Du behøver kun at ændre antallet på den ene led, da systemet selv justerer på den anden led fordi du har valgt, at låse forholdet med højde og bredde. For en Avatar skal bredden være højst 160 pixels og højden højst 150 pixels. Den viste bliver 160 x 139 som også er OK.
Beskær_formindsk_7.png
Nu har du en lille bitte udgave af dit billede. Du kan zoome ind på dit billede ved at rulle med dit musehjul. Billedet skal nu gemmes. Vælg igen "Menu" øverst til venstre og vælg så "Gem" eller "Gem som". Så vælger du filformatet "Billede".
Beskær_formindsk_8.png
Nu dukker din stifinder igen op, og her kan du vælge at filen skal gemmes som .jpg (anbefales) eller som .png. Du bør ændre navnet på filen da du ellers risikerer at overskrive originalen hvis du gemmer den samme sted.
Beskær_formindsk_9.png
Dit billede er nu klar til brug - enten i et indlæg eller som en avatar eller andet.